Få tilskud til efteruddannelse

Digital fotokursus

 

Pressens Uddannelsesfond giver tilskud til Mediernes Efteruddannelse (ME).

Hvis du er ansat i et mediehus som journalist, grafiker, grafisk designer, webredaktør el.lign. og hvis du ind i mellem tager billeder i dit arbejde, kan du lige nu komme på et ambitiøst fire-dages fotokursus for ikke-fotografer med tilskud.

Visuelmedie er en blandt tre virksomheder i Danmark der er blevet godkendt til at afholde fotokursus for ME.

Hvis du arbejder som freelancer er du selvfølgelig også velkommen 🙂

 

Læs mere: https://mediernesefteruddannelse.dk/kurser/intensivt-fotokursus-ikke-fotografer/

 

Visuelmedie har afholdt mere end 100 et- og to-dages fotokurser gennem de sidste 7 år, men er nu blevet blåstemplet af det eftertragtede Mediernes Efteruddannelse, hvilket selvfølgelig er en stor anerkendelse.

 

 

 

Journalister om fotokurset: Endelig forstår vi, hvad det drejer sig om.

 

– Det var meget intensivt. Pauserne var måske lidt korte, men hold kæft, hvor har jeg lært meget. Du kan virkelig formidle. Hvis du laver en to’er, vil jeg gerne med.


Ordene kommer fra en af de kursister, der deltog i mit fotokursus.

Mandag og tirsdag den 19. + 20. januar afholdt jeg det andet to-dages fotokursus for journalister fra Dansk Journalistforbund.

På kurserne arbejder vi koncentreret med, hvordan man får HISTORIEN fortalt gennem billedet. Altså hvordan vi bruger billedet til at formidle budskaber, viden og gode historier samt den grundlæggende teknik, så vi kan styre optagelsen.

Flere af journalisterne havde tidligere været på fotokursus, men her er et udpluk af hvad de og kursisterne, der deltog på samme kursus i december 2014  sagde til slut i forløbet, da vi evaluerede de to dage:

20152001-fotokursus-dj-8653

 

– De folk der kender mig ved, at jeg ikke så gerne roser. Men jeg er jo nok nødt til at indrømme, at det var et fremragende kursus. Meget velstruktureret, og meget relevant. Dygtigt formidlet. Den ros skal du da ha’.

 

– Jeg har taget billeder i mange år, og så siger du bare: “Hør her:  I skal tænke billeder på samme måde, som I tænker tekst, når I skriver. Ikke for meget udenomsnak, skær ind til benet, vær skarp i budskabet. Det handler altid om HISTORIEN. Huske det – historien først, både i tekst og i billeder.
Det var helt nyt for mig. Det har jeg simpelthen ikke tænkt over før. Der tog jeg bare billedet. Det var meget befriende. Tak for det.”

 

– Jeg har været på fotokursus flere gange før, men det er først nu, jeg forstår, hvad det drejer sig om. Jeg har hørt om tid og blænde, men har aldrig forstået, hvad man bruger det til. Men den måde du forklarer det på, så står det knivskarpt for mig. Jeg glæder mig virkelig til at prøve det af.

 

– Jeg har været på flere kurser gennem min tid som journalist. Men det her kursus er det mest strukturerede og checkede kursus, jeg har deltaget på. Du er super pædagogisk, og får forklaret selv svær teknik på en simpel og helt enkelt måde, så selv jeg forstår det.

 

– Jeg er vandt til, at kurserne er sådan lidt la-la. Og så kommer man hjem og kan ikke huske så meget, fordi der er så meget nyt. Men du har virkelig formået at lære mig mere end jeg havde forventet. Det er langt over min forventning. Jeg føler mig virkeligt godt klædt på. Og det materiale du har delt ud, det er simpelthen det der skal til, så jeg kan huske alt det nye jeg har lært, når jeg kommer hjem.

 

20152001-fotokursus-dj-8665

Fotokursus – lørdag d. 7. februar

Tag på fotokursus, og bliv en bedre fotograf.

fotokursusbilleder-4523 copy

Lørdag den 7. februar holder jeg heldags fotokursus for alle der ikke har mulighed for at deltage på hverdage.

(Se alle datoer: www.visuelmedie.dk/fotokurser/datoer-for-heldags-fotokurser/)

Kurset varer 8 timer fra kl. 9-17 på fuld skrue.
Dagen veksler mellem teori med billedforståelse, komposition m.m. og praktiske øvelser, hvor vi efterfølgende evaluerer og kommenterer på hinandens billeder.

Kurset er inkl. fuld forplejning og materialer, bl.a. et kort koncentrat med alle mine noter fra hele dagen, så du kan huske det du har lært, når du kommer hjem.

Tilmelding: www.visuelmedie.dk/kontakt

Se mere på:
www.visuelmedie.dk/fotokurser og på:
www.fotokurser.dk

Velkommen på heldags fotokursus.

Heldags fotokursus – nu også lørdag d. 7.2.

Digital fotokursus

Deltagere på åbent heldags fotokursus

 

Er du træt af kedelige og uskarpe billeder? Og vil du lære, hvordan du skaber spændende fotos der fortæller gode historier skåret ind til benet – om som er skarpe og velbelyste?

Så skulle du prøve vores heldags fotokurser, der har kørt i 7 år. Siden 2008 har næsten 500 kursister deltaget i kurserne, både private og virksomheder.

Lige som sidste år udbydes et enkelt af dem på en lørdag.

I år bliver det lørdag den 8. februar fra kl. 9 – ca. 17.

Læs mere

 

 

Halfdan Rasmussen fylder 100 år i 2015. Cabaret på vej om hans liv.

Halfdan Rasmussen cabaret fotograferet af fotograf Michael Altschul

I 2015 fylder Halfdan Rasmussen 100 år. Det bliver fejret med cabareten LIVET ER EN MORGENGAVE…

 

 

Cabaret teatret Optimis har i en menneskealder opført virkelig sjove og skæve cabareter af store svenske og danske kulturpersonligheder, bl.a. om Benny Andersen, PH (Poul Henningsen), Evert Taube, Bellman og mange flere.

Og nu er turen så kommet til Halfdan Rasmussen, der ville være blevet 200 år til foråret 2015.

Det er endnu ikke blevet besluttet, hvor cabareten skal opføres, men leder af Optimis Allan Høier er i fuld gang med at bygge den op. Og i den forbindelse har jeg taget de første pressebilleder af Allan og hans faste guitarakkompagnatør Erik Axel Wessberg.

Forestillingen kommer til at hedde: LIVET ER EN MORGENGAVE…

 

 

Rejsekort nummer 1 milion

Rejsekort nummer 1.000.000

I dag nåede salget af rejsekort nummer 1 milion.

 

 

Så kom dagen da Rejsekortet fik solgt rejsekort nr. 1 milion.

På trods af en lidt svær start og lidt begyndervanskeligheder har 1 milion danskere nu taget Rejsekortet til sig som deres foretrukne rejsehjemmel.

Det ville virksomheden bag Rejsekortet gerne markere, og Adm,Direktør for Rejsekort.dk  Bjørn Wahlsten overrakte derfor en buket , et rejsekort i overstørrelse og et lille rejsebeløb til Lisa Petersen fra Amager på Lergravsparken station.

Billedet og historien er sendt ud som pressemeddelelse til samtlige aviser og nyhedsstationer.

 

 

 

Landsturneen “Bliv en bedre fotograf” nu på Brønshøj Bibliotek

 

Skab stærke billeder med gode historier.digital kamera fotokursus

Under fyraftensmøderne på bibliotekerne laver vi en lille kameraøvelse.

 

Er du træt af kedelige billeder?

Kunne du tænke dig at lære principperne for god komposition? Og lære at tage dynamiske billeder med en god fortællende historie? Og så på bare to timer?

Så kom til en underholdende aften, jeg vil lære dig en håndfuld tricks og gode fif til at skabe billeder som udtrykker en historie, og sætter vores følelser i sving. Billeder som vi kan grine af, smile af, forarges over, undres over, varmes ved.

Billeder du gider kigge på mere end én gang.
Og som du gerne vil vise frem.
Og ikke mindst – kan være bekendt at vise frem. Også til din nabo.

Jeg har indtil nu holdt fyraftensmøderne på 24 biblioteker rundt om i landet, og de har været noget af et tilløbsstykke. Mere end 1.600 personer har indtil nu detaget i den underholdende og humoristiske aften i det gode fotos navn.

På onsdag den 1. oktober kl. 19 – 21 holdes foredrag nummer 25 i rækken rundt på de danske biblioteker.

Jeg kan ikke love dig, at du lærer alt om fotografi på to timer. Men jeg kan med hovedet på blokken love sig, at når du efter foredraget forlader biblioteket, så er dit syn på hvad god og interessant komposition betyder for dine fremtidige billeder ændret markant. Og dine billeder vil få et kæmpe kreativt løft for altid.

Se kommentarer fra deltagere på blokken:
http://blog.visuelmedie.dk/kommentarer-og-debat/

 

 

 

 

 

Bannere i ly af mørket

Torsdag sen aften den 10. april satte en ungdomsgruppe under 3F en kampagne i gang mod restaurant Letz Sushi, hvor de hængte 9 bannere op ved strategiske broer i København.

Anledningen med kampagnen var at gøre opmærksom på de ansattes løn og arbejdsvilkår, som 3F ikke finder er i overensstemmelse med gældende regler på området.

Billederne her er fra Amagerbro ved det tidligere HK hus og fra cykelbroen over Åboulevarden.

Bannerne blev hængt op i mørkets ly ved kl. 22-23 tiden.

3F i arbejdskamp mod reataurant

3F hænger bannere op mod restauranten Letz Sushi pga. dårlige arbejdsforhold for de ansatte.

3F hænger bannere op mod restauranten Letz Sushi pga. dårlige arbejdsforhold for de ansatte.

3F hænger bannere op mod restauranten Letz Sushi pga. dårlige arbejdsforhold for de ansatte.

20141004-3F-bannere-sushi-5145

3F i arbejdskamp mod reataurant

3F hænger bannere op mod restauranten Letz Sushi pga. dårlige arbejdsforhold for de ansatte.


 

 

 

Nerværkere i hård konkurrence

En del af forretningsnetværket bag den succesfulde håndboldklub KIF Kolding-København satte hinanden stævne i Brøndbys store håndboldhal. Brancherne var forskellige – alt fra webudviklere, revisorer, rengøringsfirmaer, kursusudbydere, håndværkere, advokater, banker m. fl. mødtes omkring deres fælles lidenskab: Håndbold og netværk = passion og forretning.

Og med Joachim Boldsen og Lars Jørgensen som holdkaptajner og Casper Hvidt som dommer, kunne det kun gå galt…

Det blev en sjov eftermiddag, og der blev ikke givet ved dørene.

Efter kampen fortsatte forretningsmødet over en god middag, og vi endte alle på tilskuerpladserne til den rigtige kamp mellem KIF og Skanderborg.

En kamp som KIF selvfølgelig vandt 🙂

20141902-KIF-partnerhåndbold-2980-copy 20141902-KIF-partnerhåndbold-2983-copy 20141902-KIF-partnerhåndbold-2843-copy  20141902-KIF-partnerhåndbold-2858-copy

 

 

Hvis du kender en virksomhed der skal have ny hjemmeside, eller hvor billederne måske ikke brænder helt igennem, så kommer jeg gerne forbi til et inspirationsmøde, hvor jeg vil fortælle lidt om, hvad billeder kan, og går også gerne ind i en sparring om et gennemgående billeddesign der differentierer virksomheden fra de konkurrerende.

Mødet er gratis.
Det koster kun en kop kaffe…